top of page

Fleksibilitet

  • Styrkelse af de centrale kraftværker De danske centrale kraftværker skal opbygges med store kapaciteter af termiske batterier som kan opsuge store mængder VE, og efterfølgende nyttiggøre den gemte varme i kraftværkerens dampsystemer.
     

  • Smart grid-teknologier: Mere intelligent styring af elforbruget gennem digitalisering og automatisering.
     

  • Energilagring: De centrale kraftværker sammen med store kapaciteter af termiske batterier skal drive Ptx når CO2’en er tilgængelig til produktion af praktiske energibærer som metan og metanol.
     

Sektorkobling

  • Elektrificering af transport og varme: Øget brug af elbiler, elvarme i boligsektoen med mulighed for at gemme varme og elektrisk fjernvarmeproduktion binder energisektorerne sammen og øger VE-forbruget.

     

Øget fleksibilitet i forbruget

  • Dynamisk prissætning og incitamenter: Priser, der afspejler elproduktionens grønhed, kan motivere forbrugere og virksomheder til at flytte forbrug til tidspunkter med høj VE-produktion.
     

  • Demand response-løsninger: Aktive forbrugere og industrivirksomheder, der kan regulere deres forbrug baseret på udbud.
     

Politiske og økonomiske rammer

  • Stabile og langsigtede politiske mål: F.eks. Danmarks mål om klimaneutralitet i 2045 og 100% VE i el og varme senest i 2030.
     

  • Økonomiske incitamenter: Med den rette integration bliver strøm og varme så billig at markedskræfter vil drive omstillingen frem.
     

  • Fjernelse af administrative barrierer: Hurtigere godkendelsesprocesser for VE-projekter.
     

Udbygning af VE-kapacitet

  • Mere vind og sol: Især havvind har et enormt potentiale i Danmark.
     

  • Energifællesskaber og lokal produktion: Borger- og andelsejede VE-anlæg skaber lokal opbakning og engagement.
     

Regionalt samarbejde og eksport

  • Samarbejde med nabolande: Fx via elforbindelser (interconnectors) for at balancere elnettet og eksportere overskudsenergi.
    EU-integration: Deltagelse i det europæiske elmarked og udvikling af fælles strategier.
     

Der er mange eksempler på forkerte udstukne rammevilkår, eller lovgivning som ikke understøtter omlægningen af det fossile drevne energisystem til det vedvarende og fossilfrie samfund. Men der er i lige så høj grad ofte tale om gode og hensigtmæssige love. Men problemet er imidlertid ofte, at opfølgningen, og kontrollen  med om markedet nu også efterlever intensionen, med det som var grundlaget for at lave loven, der ofte svigter. Her er loven om indførsel af de digitale målere, og de tilknyttede smart grid systemer et eksempel på, hvor galt det kan gå.     

En af de måske vigtigste instrumenter for  en effektiv integration af VE i forsyningen, er et effektivt smart grid system, sammen med de nødvendige balancereguleringssystemer se Link

 Klima- og Energiminister Martin Lidegaard har i Thorning Regeringen (periode: 2011 - 2014) på afgørende vis, via flere tiltag lagt grunden til mange de offentlige rammevilkår eller den lovgivning der i dag virker til at regulere store dele af den danske energisektor. 

 Netop Martin Lidegaard  udtaler sig i 2013 på Energistyrelsens hjemmeside i forlængelse af folketingets netop vedtagne lovforslag, som skal implementere digitale elmålere ved de danske forbrugere. Ministeren fremhæver de store gevinster for samfundet, som elmålerne ville give se Link. Citat fra ministerens udtalelse: ”Potentialet er enormt. Et smart energisystem begynder med smarte elmålere. Når forbrugerne får et time-for-time overblik over energiforbruget, stiger muligheden for selv at påvirke elregningen”, siger klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard"..

Men i praksis så har de mange penge, som er investeret i de digitale online målere,  ikke bevirket, at der er udviklet de intelligente styresystemer som Martin Lidegaard dengang reelt stillede i udsigt. For at bruge de data målerne leverer, til systemer som Martin Lidegaard sætte så stor lid til tilbage i 2013, så skulle systemerne  jo udvikles af aktørerne i elsektoren, som konkret ville sige elselskaberne og elgrossisterne.. En udvikling som på ingen måde overhovedet er sket, ud over nogle vellykkede demonstrationsprojekter, så er der ingenting sket, som alle er kasserede eller de er ikke i brug. Det eneste der derimod er sket på området, er at elgrossisterne, eller de balanceansvarlige, har udviklet flere  og flere sofistikerede  forretningsmodeller, som på ingen måde indfrier de ønsker ministeren havde i 2013.   

 Statens System Ansvarlige, Energinet har udviklet mange af de overordnede software systemer, datahubs mm. som er nødvendige for at lave de optimale smart grid systemer. Men elbranchen har det til trods, ikke leveret det nødvendige..   For at en aktør kan lave et effektivt smart grid system, skal det virke sammen med et overordnet balancereguleringsystem som løbende afstemmer forbrug og produktion for en gruppe producenter og forbrugere, og det hele skal løbende afstemmes online af statens system ansvarlige Energinet.   

  Martin Lidegaard var i sin ministertid også ophavsmanden til den liberalisering  af elmarkedet, som den dag i dag virker, som et mere eller mindre slaraffenland for skruppelløse og begærlige forretningsaktører, eller balanceansvarlige som reelt frit kan handle og udvikle forretningskoncepter i energimarkedet, som de finder nødvendige. De systemer de balanceansvarlige har udviklet, sigter kun på at lave så mange flaskehalse, og virkelig skævvride det såkaldte regulermarked, hvor regulerkapaciteter sælges og købes, som virker uendelig destruktiv netop i forhold til, at indpasse VE-strøm i forbruget på en billig og hensigtsmæssig måde.  Mange med forstand på kompleksiteten i forsyningssystemet, efterlyser netop de Smart Grid systemer, som samlet er integreret i balan cereguleringssystemer, som afvikler produktion og forbrug ‘on the fly’, netop når produktion  og forbrug afvikles.  Eller de såkaldte intelligente energisystemer, som kunne indpasse store mængder VE, og som var hele baggrunden for Martin Lidegaards kongstanker, og for forudsætningerne for liberaliseringen af elmarkedet. Forudsætningerne var da også rigtig gode, men opfølgningen på det som markedet så udførte var ringe eller totalt udeblivende.   De balanceansvarlige havde netop alle forudsætninger for at lave de optimale smart grid og balancereguleringssystemer eller intelligente energisystemer i bred forstand. Men det har de altså ikke gjort, tværtimod så har de balanceansvarlige nærmest kvalt ethvert tilløb til, at lave systemer, som virker til at levere brugerne billige og effektive el- og varmeydelser.  

Det politiske system og statens tilsynsmyndigheder på energiområdet (Energistyrelse og Forsyningstilsyn) har virkelig fejlet groft. Hvorfor har man ladet de kommercielle aktører opføre sig så uansvarlig til stor skade for den grønne omstilling?  

 For ude i virkeligheden er det hele kaotisk og  min simple ‘markedsundersøgelser’ sætter netop fingeren på misæren!  Jeg forsøgte  nemlig sidste år at henvende mig til mit elselskab Norlys, som altså sker 11 år efter de glade dage i  Energiministeriet, hvor mulighederne med de intelligente energisystemer blev bragt til torvs af en stolt  Martin Lidegaard.  Det min forespørgsel gik på, var  om jeg kunne få de nødvendige online data fra min måler, så jeg løbende kunne afgøre om husstanden aftog strøm fra elnettet eller leverede strøm til elnettet fra de solceller jeg påtænkte på taget. Men efter meget møje og besvær lykkedes det kundeservice, at fremtrylle en excel-fil med gamle timedata, som var over 1 måned gamle. Eller fuldstændig ubrugelig for at udnytte de reelle muligheder, for at tilrettelægge et online system, som ‘on the fly’ styrer mit forbrug sammen med solceller på taget, efter parametre jeg har sat op i mit system til at styre el-forbruget i mit hjem.    ​

  For en måned siden forsøgte jeg så igen, efter kontakt til Energinet, for at forhøre om de tekniske og administrative online værktøjer var til stede hos Energinet, for det jeg ønsker - og det var de. Jeg henvendte mig derfor til flere balanceansvarlige og elselskaber. Salgsafdelingen ved NRGI i Århus var indledningsvis 'hooked på mit oplæg', men måtte som alle andre ende med at opgive.  De samlede balancereguleringssystemer men navnlig de forretningsmodeller aktørerne har, kunne simpelthen ikke håndtere den lille og simple opgave. ​

Projektet og opgaven forelagt for NRGI og andre el-aktører link

 Prisen for at renovere gasmotoren I Haderup blev skønnet til 2 mio. eller beskedne 5.000 kr. for hver af de mulige 400 elopvarmede huse, som er tilsluttet projektet. Et forhold som med alt tydelighed viste, at det samlede system, virkelig på en billig og effektiv måde, kunne integrere meget store produktioner fra VE..  

 Men hele problemet i forhold til at lave noget som er så fornuftig, er at ingen aktører som NRGI, eller andre kan eller rettere ville lave det. For at systemet skal kunne virke, skal alle husstandes målere løbende aflæses om husstandens solceller producerer strøm, eller om der tilføres strøm fra el-nettet til husstanden, møllens produktion skal løbende aflæses og aflæsningen og alle data tilføres det centrale system,  som herefter  styrer forbruget i hvert hus og ind og udkobler varmepumpen og gasmotoren ved Haderup Fjernvarme. ​

 Mulighederne for at lave sådan et system er tilgængelig under Energinet, og aktører som fjernvarmeværker, balanceansvarlige og elselskaber kunne uden problem udvikle sådan et system, men som min henvendelse til flere elselskaber og balanceansvarlige viser, så er det her 12 år efter Martin Lidegaard opremsede de digitale muligheder med de nye digitale målere og intelligente styresystemer, ikke lykkes at få sådanne systemer frem til markedet. Eller de ligefremme og fornuftige systemer er netop ikke kommet i drift, fordi aktørerne i markedet ønsker det ikke, ganske simpelthen fordi de i monopollignende forretningsstrukturer, hvor de  mere eller mindre selv kan bestemme deres fortjeneste. Og disse fortjenester er da også skyhøje og helt ude af proportion, når integrationen af VE-strømmen er forbløffende ringe. Og igen - det er det politiske system, ​tilsyn og gemen selvjustits i branchen, som fejler groft.  

 For på trods af de store tanker og visioner bragt til verden af Martin Lidegaard  dengang i 2013, så er der som sagt ingenting sket, og ualmindelig meget VE strøm går til spilde, eller bliver ikke produceret pga. simple konflikter, som kunne være løst med de rette smart gird systemer.

For mange år siden udvikles smart grid systemet Totalflex se Link som sammen med et balanceansvarlig firma under Energinets krav kunne udfolde det nødvendige til en opgave som til Herrup.  Men efter en særdeles vellykket testperiode for Totalflex, er systemet 'arkivet', og har ingen betydning haft for styring at el-systemet i drift, som overvejende skyldes de balanceansvarlige uansvarlige virke omkring deres forretningsudvikling til stor skade for helheden i elsystemet. 

Juni 2025, Niels Hansen..

De politisk skabte problemer med indpasning af VE i den danske energisektor. 

Rammevilkår som kunne have gjort den danske energiforsyning fossilfri og billig 

Danmark

Danske Kroner Mønter

Danmark har en stor andel af VE i forsyningen men mange love og tilskud virker til at integrerer produktionen fra VE i forbruget på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssige måde.  

Løsningen

Tyskland

Rigsdagsbygning

Danmark har en stor andel af VE i forsyningen men mange love og tilskud virker til at integrerer produktionen fra VE i forbruget på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssige måde.  

Løsningen

Californien

Golden Gate bro

Danmark har en stor andel af VE i forsyningen men mange love og tilskud virker til at integrerer produktionen fra VE i forbruget på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssige måde.  

Løsningen

Politik og Rammevilkår

 

Flere og flere tilskudsordninger og reguleringer, ødelægger muligheden for indpasning af store mængder strøm fra VE. Forhold som har den virkning at lande og regioner betaler en alt for høj pris for energi. Lande med en stor andel af VE giver alle uden udtagelse store subsidier til fossilfri  kraftværksproduceret  strøm og uden undtagelser altid til strøm som produceres kontinuerlig, om der er brug for strøm eller ej - et forhold som er meget forkert og ødelæggende for den grønne omstilling. 

Det korte af det lange er, at tilskuddene skulle være givet efter systemers evne til at indpasse store mængder VE. Et forhold som de politiske beslutningstagere i alle lande, på så afgørende vis  har overset. For faktisk er det så groft at en ordentlig integration af VE-strømmen kan gøre strøm og varme fra VE billig og atraktiv for borgerne, det er kun de rigtige rammernevilkår som mangler. 

Et fældes træk for statsadministrationer, lobbyister og rådgivningssektoren er at alle forudsætter, at en fossilfri produceret killowatt strøm altid gør gavn. Eller mange mener, at når der tilføres en kilowatt fossilfri produceret strøm til forsyningen, så forudsættes det at det samlede energisystem reducerer det fossile energiforbrug en til en, som i mange tilfælde ikke  sker. Det som i praksis sker, er at flere og flere  møller og solceller må tilbageholde strømprduktion for at give plads for den tilskudsbelagte kraftværksproducerede strøm, som i mange tilfælde bare gør, at andre fossilfrie produktioner gøres ubrugelige og den samlede udfasning af fossilenergi for en region eller land forekommer så bare ikke. 

 

For overordnet er problemet netop at hvis de overordende rammevilkår var tilstede, så behøves der ikke tilskud, netop fordi den fulde og rigtige udrulning af kraftværker som interaktiverer med VEproduktion og de optimale smart grid systemer som afvikler VE produktionen optimalt, på ingen måde behøver tilskud. For nu ville det samlede systemer  være så effektivt, at den fossilfrie energi ville  blive så billig at den ville overtrumfe fossile løsning.  

bottom of page